Kvinder, der lever som mænd: Albanien og "Burrnesha"-traditionen

"Burrnesha" er en kulturel kønsidentitet fra den albanske kultur, hvor kvinder sværger kyskhed for at leve som mænd. Burrneshaer klæder sig og opfører sig som mænd, påtager sig mandlige roller som husstandens overhoved og tager ofte en kone. De betragtes som mere åndelige end andre mennesker og ses som værende i besiddelse af særlige evner.

Burrneshaer er fysiologiske kvinder, primært fra landlige områder i det nordlige Albanien, der lever som mænd og afholder sig fra ægteskab og seksuel aktivitet. De antager maskulint tøj, frisurer, arbejdsroller, adfærd og sprog. De kan endda antage adfærd, der normalt kun er acceptabelt for mænd i deres samfund, såsom at ryge, bande, bære våben og drikke spiritus. De kan til tider være visuelt ikke til at skelne fra mænd. Det er dog ikke socialt acceptabelt for dem at gifte sig eller have seksuelle relationer af nogen art. Der er nogle rapporter om, at sworn virgins har aflagt en formel ed om kyskhed, men dette synes at være mere almindeligt i teorien end i praksis.

Det er vanskeligt med sikkerhed at fastslå oprindelsen af denne praksis på grund af mangel på dokumentation. Ikke desto mindre blev det beskrevet i "kanun", en uformel samling af sociale regler, der er blevet overleveret mundtligt i århundreder i disse samfund. Dette daterer skikken til mindst det femtende århundrede.

Kanun fastslår, at det er acceptabelt for kvinder at leve som mænd, hvis deres familie ikke har eller kun har få mænd, hvis de ønsker ærligt at afvise et arrangeret ægteskab eller hvis de blot ønsker at gøre det. I praksis kan kvinder vælge at leve som mænd af flere andre grunde, herunder for at arve deres families ejendom eller for at deltage i krig. I det hele taget er det at blive en burrnesha især instrumental i at tillade kvinder at bo hos deres fødselsfamilier; under normale omstændigheder ville de flytte ind hos deres ægtemænd, så snart de blev gift. Ved at bo hos deres fødselsfamilier kan sworn virgins tilbyde forskellige former for støtte. For det første yder de praktisk støtte som arbejdskraft. For det andet øges en families status med antallet af mandlige medlemmer. På denne måde bidrager sworn virgins til familiens symbolske trivsel, hvilket kan have materielle konsekvenser, såsom større indflydelse i arvestridigheder.

Sworn virgins lever ikke kun som mænd, de behandles også og respekteres som mænd. De inkluderes i rum, der normalt kun er forbeholdt mænd, såsom landsbysamlinger og hjemmets oda (opholds-/spisestue). Under normale omstændigheder har kvinder meget lavere status end mænd og udelukkes fra mange rum og aktiviteter, så denne ændring er betydningsfuld. Det anses også for sikkert for sworn virgins at gå alene langt væk hjemmefra, f.eks. at rejse mellem landsbyer eller vogte geder. Denne stigning i status retfærdiggøres ofte som værende fortjent på grund af det 'offer', de har gjort for at støtte deres familie som mænd.

Der er flere forskellige termer, der anvendes for disse kvinder på albansk. Den oprindelige term, der anvendes i kanun, er "virgjineshe", der betyder jomfru. I dag bruges imidlertid ordet "burrneshe" (flertal: "burrnesha") mere almindeligt. "Burrneshe" betyder bogstaveligt talt mand ("burre") efterfulgt af en feminin endelse ("-eshe"). Der er andre termer, der bruges sjældnere, såsom "sokoleshe". "Sokol" betyder bogstaveligt falkon, men bruges til at betegne en mand med særligt beundringsværdige og stereotypisk maskuline egenskaber. Ligesom ordet "burrneshe" gør endelsen "-eshe" dette semantisk hypermaskuline ord grammatisk feminint. Disse termer er derfor samtidig maskuline og feminine og repræsenterer ikke en tredje kønskategori.

I de serbokroatiske balkanlande, hvor denne skik eksisterer, henvises disse kvinder ofte til som "tobelija". Der er også andre sprog, hvor betegnelsen for disse kvinder normalt er en lokal ækvivalent til "sworn virgin" (f.eks. "vergine giurata" på italiensk) på grund af forståelsen af, at de nogle gange afgiver en ed om kyskhed.

Praksis med sworn virgins er blevet rapporteret i flere balkanske lande. Det højeste antal er blevet rapporteret blandt etniske albanske samfund i det nordlige Albanien og Kosovo. Der er dog også blevet rapporteret om etniske slaviske sworn virgins i Montenegro, Bosnien, Kroatien og Serbien. Det præcise antal sworn virgins, der eksisterer, er vanskeligt at måle, men albansk-ekspert og sworn virgin-ekspert Antonia Young skønner, at antallet i øjeblikket er omkring 100.

Der er andre kulturer i verden, hvor det er socialt acceptabelt for mennesker at antage en livsstil som det modsatte køn af andre årsager end kønsidentitet. Et særligt eksempel på dette er en afghansk praksis kaldet "bacha posh", hvor unge piger kan klædes ud som drenge. Dette imødekommer familiens ønske om en søn samtidig med at det giver pigerne mere frihed og sikkerhed. Dog slutter denne praksis ved puberteten, hvorefter det anses for socialt uacceptabelt.

Der er flere værker, der beskæftiger sig med Albanian sworn virgins. Antonia Youngs "Women Who Become Men: Albanian Sworn Virgins" fra 2001 er den mest omfattende moderne beskrivelse af dem og belyser traditionens ambivalens, der i dette tilfælde vender op og ned på de sædvanlige kønsopdelinger. Edith Durhams "High Albania" fra 1910, der er en detaljeret beretning om forfatterens rejser gennem det nordlige Albanien ved århundredeskiftet, nævner også ofte sworn virgins. Flere akademiske værker behandler mere specifikke spørgsmål, der opstår som følge af denne skik. Dickerson (uudgivet) bruger sociolingvistisk analyse til at undersøge sworn virgins' sociale kønsidentitet, mens Horvaths (2003, 2011) antropologiske værker undersøger det vestlige blik på sworn virgins og Balkan.