Hvorfor er Queers fascineret af Monster Erotika?

Horror- og fantasygenren har i årtier hjulpet unge mennesker med at udforske og forstå deres identitet gennem metaforiske eventyrlige karakterer og væsener. Men de senere år er der dukket en ny undergenre op til overfladen, som måske ikke er alles kop te, men som ikke desto mindre er enormt populær, særligt blandt Queer-personer: nemlig Monster erotika!

Hvad er det, der tiltrækker lige netop Queers ved monstre i en seksuel ladet kontekst? Ifølge Ana Valens artikel "Trans/Sex: Inside the queer fascination with monster porn" fungerer monstre som metaforer for marginaliserede grupper, herunder queer personer, som ofte oplever en følelse af at være "den anden", altså blive fremmedgjort fra det normative samfund. Denne følelse af at være marginaliseret kan sammenlignes med begrebet kønsdysfori, der refererer til det psykiske ubehag, en person kan opleve, når deres kønsidentitet ikke stemmer overens med det køn, de blev tildelt ved fødslen.

"I artiklen "How to Fuck a Kraken: Cephalopod Sexualities and Nonbinary Genders in EBook Erotica" udforsker S. Van Engen, hvordan nonbinære og transkønnedes mere flydende oplevelser af køn og seksualitet repræsenteres i erotisk litteratur med blæksprutte-lignende væsener. Van Engen argumenterer for, at disse skildringer ikke blot bryder med traditionelle normer, men også fremhæver monstre som potentielle kilder til empowerment.

Alt i alt, har monster erotika et stort potentiale som spejl til Queer oplevelser af at være anderledes, og den erotiske dimension kan tilføje en kraftfuld, positiv empowerment følelse, som er afgørende for at Queers kan føle sig validerede, forståede og begærede.

Monstre som Metaforer og Spejle i Erotika

Monstre i litteratur og film repræsenterer ofte samfundets frygt og fordomme. Disse monstre kan ses som metaforer for queer-personers oplevelser af at blive betragtet som afvigende eller truende af resten af samfundet, blot fordi de falder uden for normerne. Gennem monstre kan forfattere og filmskabere udforske de komplekse dynamikker af frygt, ubehag og fascination, der ofte omgiver queer identiteter. Dette giver publikum mulighed for at konfrontere og reflektere over deres egne fordomme og frygt på en mere indirekte og symbolsk måde. I denne kontekst bliver monstre ikke blot skræmmende væsener, men også spejle, der reflekterer de dybere psykologiske og sociale konflikter i samfundet. De repræsenterer den ubevidste angst for det ukendte og det fremmede, men også muligheden for at forstå og acceptere det, der er anderledes.

Kønsdysfori og Otherness

Kønsdysfori er en kompleks psykologisk tilstand, som indebærer en dyb følelse af ubehag eller utilpashed med det køn, man er blevet tildelt ved fødslen, fordi man ikke føler sig forbundet med dette køn, eksempelvis, fordi man er transkønnet, nonbinær eller lignende. Dette kan føre til betydelig følelsesmæssig lidelse og psykologisk stress, især i et samfund, hvor kønsnormer og binære kønsopdelinger ofte er dybt forankrede. For mange queer personer repræsenterer denne oplevelse af kønsdysfori en konstant kamp for accept og anerkendelse i en verden, der ofte er fjendtlig eller uforstående over for ikke binære og transkønnede identiteter. Begrebet "den anden" stammer fra filosofisk og sociologisk teori og refererer til processen, hvorved en gruppe definerer sig selv ved at udelukke og marginalisere en anden gruppe. I queer teori bruges dette begreb til at beskrive, hvordan LGBTQ+ personer ofte behandles som anderledes eller unormale i forhold til heteronormative standarder. Monstret i horror- og fantasygenren kan således ses som en allegorisk repræsentation af oplevelsen af "andethed" og de følelser af fremmedgjorthed og marginalisering, der følger med den.

Fascinationen af Monster Erotika og Queer Identitet

Denne fascination af monstre går langt ud over simpel seksuel tiltrækning og åbner op for en dybere forståelse af identitet og styrke. Et konkret eksempel på denne genre, som Ava Valens analyserer i sin artikel, er "The Invitation" af InCase. "The Invitation" er en erotisk historie, der transcenderer traditionelle køns- og seksualitetsnormer. Historien finder sted i den viktorianske æra og følger adelsmanden William Loving III, som kommer i besiddelse af en mystisk genstand kaldet "Artefakten". Denne genstand viser sig at være mere end blot et bevis på det okkulte – den bliver Williams skæbne. Dag for dag transformeres William af en skabning kendt som Mesteren. William forvandles gradvist til en slank, kurvet og liderlig dæmoninde, der ikke længere har nogen forbindelse til sin tidligere maskulinitet. Efter ti dage afslører Mesteren sin sande form som en magtfuld, feminin kvinde, der stræber efter at gøre sine følgere lykkelige. William, nu fuldt ud i stand til at modstå Mesterens overnaturlige styrke, overgiver sig til hende og inviterer sin tidligere forlovede til at deltage i deres seksuelle samvær. Det, der gør "The Invitation" så tiltalende, er den erotiske energi, der gennemsyrer historien. Williams transformation og hans ubændige trang til at tjene Mesteren skaber en spændende kontrast mellem brutalitet og feminint seksualitet.

Personlige Fortællinger om Monstrositet

Monstre repræsenterer ofte de grænsesøgende elementer af queer identitet. For mange i queer-miljøet afspejler monstrositet de kroppe og narrativer, der definerer deres liv. I Ava Valens artikel, introduceres vi også til Ryuu, en homoseksuel transkunstner fra Brasilien, der har en stærk fascination af monstre, der går tilbage til hans barndom. Før han forstod, hvad seksuel eller romantisk tiltrækning var, blev han draget mod monstre, især drager og drage-lignende skabninger. Disse monstre fungerede som en metafor for queer sprog omkring ikke-normative kroppe og transoplevelser. Ryuu forklarer, at hans opfattelse af menneskekroppe som æstetisk ubehagelige i høj grad var farvet af hans egen kønsdysfori. Under puberteten fandt han trøst i fantasier om grusomme, rovdyrsmonstre med kæmpe bloddrivende kløer, tænder og pigge. Disse fantasier havde en erotisk dimension, men for Ryuu går hans fascination af monstre ud over almindelig seksuel tiltrækning eller fetichisme. Han ser monstre som en vigtig del af hans queer identitet og kærligheden til både at være et monster og at finde monstrositet i andre.

Kropsmodifikation, Gotisk Queer Udtryk og Monstrositet

Ikke alle monstre er fiktive. Den canadiske kunstner Morgan L. Faye identificerer sig som en "Orc GF" og har en betydelig online tilhængerskare. Faye, der er trans og polyamorøs, føler sig ikke fuldt ud identificeret med menneskeheden og finder ro ved at fjerne sig fra normative menneskelige træk. Hendes kropsmodifikationer, fra hendes horn til hendes spaltede tunge, afspejler dette. For Faye handler det om at omfavne sin andenhed og gøre den til en styrke. Ifølge Laura Westengard, forfatter af "Gothic Queer Culture", bruger queer og transkunstnere monstrositet og erotiserede magtdynamikker til at udfordre publikum og skabe ubehag. Monstre tillader os at udforske fantasier og frygt gennem goticismen. Westengard bemærker, at der er et direkte overlap mellem det gotiske og traumer, hvilket gør goticismen perfekt til at udforske queer smerte på en sikker måde.

Kønsfluiditet og Empowerment gennem Tentakelmonstre: En Analyse af Nonbinære Kroppe i Erotik

I artiklen "How to Fuck a Kraken: Cephalopod Sexualities and Nonbinary Genders in EBook Erotica" undersøger Dagmar Van Engen, hvordan erotiske fremstillinger af blæksprutte-lignende væsener udfordrer og udvider vores forståelse af køn og seksualitet. Gennem en grundig analyse af denne genre af e-bøger, der ofte er selvudgivne og findes på platforme som Kindle og Smashwords, fremhæver Van Engen, hvordan disse skildringer skaber nye rum for kønsudtryk og seksuel identitet.

Van Engen argumenterer for, at tentakelmonstre i erotisk litteratur fungerer som symboler på kønsfluiditet og ikke-binær identitet. Disse væsener, med deres mange tentakler og amorfe kroppe, som ikke har traditionelt "feminine" eller "maskuline" genitalia, eller repræsenterer en udfordring af traditionelle binære kønskategorier. De eksisterer uden for de normer, der definerer menneskelige køn som mand eller kvinde, hanner eller hunner, og de tilbyder i stedet et spektrum af mulige kønsudtryk, der kan være både flydende og mangesidede.

Blæksprutter og andre bløddyr kan i disse tekster tolkes som metaforer for nonbinære og kønsflydende identiteter. Deres evne til at ændre form og tilstand bliver en form for empowerment for læsere, der måske selv føler sig begrænsede af traditionelle kønsnormer. I stedet for at være afskrækkende eller uhyggelige, bliver de i stedet symboler på en bredere forståelse af menneskelig erfaring. Væsenernes flydende og omskiftelige kroppe kan også repræsentere den transition, som transkønnede oplever, undervejs i processen med at udforske et nyt kønsudtryk.

Van Engen fremhæver, at denne form for erotisk fantasi ikke blot tilbyder en flugt fra virkeligheden, men fungerer som en form for social kommentar og empowerment. Gennem skildringen af seksuelle relationer mellem mennesker og tentakelmonstre bliver der åbnet op for nye måder at tænke køn og seksualitet på, som kan være særligt befriende for dem, der ikke passer ind i traditionelle normer. Det skaber et rum, hvor alternative kønsudtryk og seksualiteter kan udforskes og hyldes som seksuelt tiltrækkende.

I artiklen sammenligner Van Engen to forskellige repræsentationer af ikke-menneskelige væsener i erotisk litteratur for at belyse, hvordan de udtrykker forskellige køns- og seksualitetsnormer. Tidligere tiders erotika, som omfatter seksuelle relationer mellem mennesker og pattedyr som fx aber, bygger ofte på heteronormative og racialiserede stereotyper. Disse værker trækker på koloniale fantasier og de racemæssige stereotyper, der historisk er knyttet til store primater. For eksempel bruger tekster som Jayme Knights Captured by the Lizard King og Wade's Cum for Bigfoot racemæssige tropes, hvor mørk hud og primitive træk hos væsener som Bigfoot udnyttes til at skabe en fortælling om seksuel fare og underkastelse, ofte med subtile referencer til koloniale forestillinger om race og seksualitet. Denne tradition inkluderer også en seksualisering og animalisering af ikke-hvide mennesker.

I kontrast til dette repræsenterer nyere erotika med blæksprutte-lignende væsener, som i Kylie Ashcrofts Mating with the Jungle Tentacle Plant 2 og T.L. Giffins Taken by Tentacles, en radikal omvæltning af sådanne tropes og stereotyper. Her bruges tentakelmonstre og andre bløddyr som en måde at udforske alternative køns- og seksualitets-oplevelser, der ikke let lader sig sammenligne med de koloniale og racialiserede forestillinger fra de før-nævnte erotiske værker. Denne overgang fra primater til blæksprutter kan ses som et skifte mod en mere inkluderende og mindre problematisk måde at forestille sig relationer mellem mennesker og ikke-menneskelige væsener på, der undgår de gamle koloniale og racialiserede stereotyper og i stedet åbner for nye, mangfoldige universer.

Samlet set understreger Van Engen, at tentakelmonstre i erotisk litteratur ikke blot er et fænomen af seksuel fantasi, men en vigtig del af en bredere kulturel bevægelse mod at anerkende og fejre kønsdiversitet og non-binære identiteter. Denne genre giver stemme til dem, der føler sig marginaliserede og tilbyder en ny måde at forstå og udtrykke køn på, hvilket kan have betydelige konsekvenser for både individuel empowerment og kollektiv accept af kønsdiversitet.

Konklusion: Monster Erotika som Spejl for Queer Identitet og Empowerment

Monster erotika har opnået stor popularitet blandt Queer-personer som et kraftfuldt spejl, der reflekterer dybtgående temaer om identitet, marginalisering og empowerment. Gennem metaforiske monsterfigurer har denne genre tilbudt en alternativ fortolkning af køns- og seksualitetsnormer, hvilket har åbnet for en ny dimension af forståelse og selvudfoldelse. Ved at udforske monstrenes rolle som allegoriske repræsentationer af "den anden", kønsdysfori og samfundets frygt, har forfattere og filmskabere formået at skabe et rum for queer-personer til at føle sig validerede, forståede og begærede. Gennem analyser af erotisk litteratur med blæksprutte-lignende væsener har forskere som S. Van Engen fremhævet vigtigheden af disse skildringer i at bryde med traditionelle normer og styrke empowerment. Tentakelmonstre og nonbinære kroppe repræsenterer en subversiv form for kønsfluiditet og seksuel identitet, der giver stemme til dem, der føler sig marginaliserede og tilbyder nye rum for selvudtryk og kønsdiversitet. Denne genre af litteratur åbner døren for en mere inkluderende accept af kønsdiversitet og bidrager til individuel empowerment og kollektiv anerkendelse. I alt sin kompleksitet udgør monster erotika en spændende platform, hvor Queer-personer kan udforske deres kønsidentitet og seksualitet på nye måder. Gennem skildringer af monstre som symboler på empowerment og selvudfoldelse peger denne genre i retning af en mere mangfoldig og nytænkende form for erotika.