Dette forløb er for jer, der allerede har et solidt teknisk fundament og ønsker at udfordre jeres færdigheder – både fysisk og mentalt.
Forløbet handler om at udbygge og forfine de teknikker, som I allerede har, så de kan bruges mere effektivt. Der vil være fokus på positioner og udtryk. Der forventes derfor et højt teknisk niveau fra både rigger og model. Når der eksempelvis arbejdes med en futomomo, skal du allerede kunne binde den uden behov for step-by-step vejledning. Dette er ikke et forløb, hvor du lærer en masse nye mønstre eller bindinger.
Dette forløb er krævende og vil udfordre modellens styrke, udholdenhed og evne til at bevare ro og kontrol i pressede situationer. Vi arbejder med komplekse bindinger, længere sessioner og intensive øvelser, der kræver præcision, tillid og stærk kommunikation.
Dette forløb giver jer:
✔️ Avancerede positioner og flows – håndtér skiftende vægtfordeling og introducér nye dynamikker.
✔️ Fuld kontrol over vægtbærende strukturer – lær at håndtere komplekse suspensions med præcision og sikkerhed.
✔️ Udholdenhed og belastning – arbejd med krævende suspensions og positioner, der strækker sig over længere tid, hvor både rigger og model skal holde fokus.
✔️ Mental styrke og kommunikation – navigér sammen udfordrende øjeblikke, der kræver skarp opmærksomhed og tillidsopbygning med modellen.
✔️ Tilpasning under pres – lær at justere og optimere bindinger når legen er i gang, og hvordan modellens krop reagerer på forandringer under et øget pres.
Modellens oplevelse og læring:
Dette forløb er fysisk og mentalt udfordrende for modellen. Du vil opleve:
✔️ Længerevarende suspensions og skiftende prespunkter – lær at håndtere intensiteten over tid.
✔️ Kroppens grænser og signaler – forstå, hvordan du reagerer på belastning, og lær at arbejde med det.
✔️ Skærpet kommunikation – bliv bedre til at formidle dine behov hurtigt og præcist i pressede situationer.
Forudsætninger
Krav til rigger:
✔️ Du skal være komfortabel med suspensions, mainlines og ophæng på bambus. Bindinger kan ikke forventes at fungere når man binder på ring.
✔️ Du skal kunne binde, vælge og tilpasse forskellige overkropsbindinger afhængigt af den specifikke øvelse.
✔️ Du skal kunne binde overkropsbindinger, der giver stabilitet i den retning øvelsen kræver. Din model skal kunne hænge flere minutter i bindingerne. (Det er tilladt at bruge den samme eller skifte mellem overkropsbindinger)
✔️ Du skal kunne arbejde koncentreret og præcist under fysisk og mentalt pres.
Krav til model:
✔️ Du skal have en solid forståelse af, hvordan bindinger påvirker blodtilførsel og nerver.
✔️ Du skal være i stand til at reagere på og kommunikere dine fysiske oplevelser og grænser, især i suspensions.
✔️ Du skal være forberedt på længere sessioner med fysisk og mental belastning.
I fællesskab (rigger & model):
✔️ I skal kunne tilpasse øvelserne til jeres niveau og formåen.
✔️ I skal være klar til at håndtere fysisk og mental udfordring sammen.
✔️ I skal have en åben og ærlig kommunikation for at sikre en tryg og udviklende læringsproces.
✔️ I kan forvente at skulle skrive noter og/eller tage billeder af egne bindinger og det vil også være en fordel at prioritere at få trænet sammen mellem undervisningsgangene.
Målet:
Forløbet vil fokusere på bindinger og suspensions, der kan inspirere jer til at udbygge jeres nuværende niveau. Vi vil arbejde på at udvikle teknisk præcision, styrke og udholdenhed. Målet er ikke, at I skal lære at binde – det forventer vi, at I allerede kan.
Vi vil også beskæftige os med bindingernes udtryk og diskutere de kunstneriske aspekter af japansk rebbondage. Hvilket udtryk ønsker vi at skabe? Hvad er fortællingen, og hvordan placeres fokus, når vi lægger reb på kroppen? Vi vil undersøge, hvordan vi fremhæver kroppens æstetik og præsenterer den på den bedst mulige måde.
* Entréen giver dig ret til et 8-timers ophold.
* Vores priser er en all-inclusive entrépris, der inkluderer drikkevarer (undtagen champagne, cocktails og Red Bull) og brug af wellnessområdet.
Få indblik i forskellige perspektiver og diskussioner vedrørende emnet. Log ind eller Opret Profil for at læse kommentarerne og deltage i samtalen