Er monogami den eneste vej? Denne workshop er for dig, der ønsker at udforske eller forstå dynamikkerne i non-monogame relationer. Vi dykker ned i begreber som utroskab, jalousi og begær, og hvordan disse følelser kan håndteres i åbne eller polyamorøse forhold.
🔍 På programmet:
🌟 Non-monogami – hvad betyder det? Forskellige former for non-monogami, herunder åbne forhold, polyamori og swinger-livsstilen. Hvordan sætter man rammer, der virker for begge parter?
🌟 Jalousi og begær: Håndtering af jalousi – hvad ligger bag, og hvordan kan vi bruge det som et udviklingsredskab? Hvordan skaber vi plads til begær uden at skabe afstand?
🌟 Tilknytning og reaktioner: Hvordan påvirker forskellige tilknytningsmønstre vores evne til at navigere i vores relationer? Forstå kroppens reaktioner som frys/flygt-mekanismer, når vi står i udfordrende situationer.
🌟 Utroskab og tillid: Hvor går grænsen mellem utroskab og aftalte rammer i et åbent forhold? Kan tilliden genopbygges, og hvordan kan vi arbejde med brudte aftaler?
🌟 Øvelser og refleksion: Praktiske øvelser til at styrke kommunikationen og tackle svære følelser. Refleksion over egne behov og grænser. Hvad kan du forvente? En tryg og åben workshop, hvor vi kombinerer faglig viden, refleksion og dialog. Uanset om du er ny til non-monogami eller har erfaring, vil du få nye perspektiver, praktiske værktøjer og en dybere forståelse for relationernes kompleksitet.
✨Hvem er vi? Maj: Uddannet folkeskolelærer og psykoterapeut indenfor Krop- og Gestaltterapi. Hun er under uddannelse som sexolog med speciale i parterapi. Maj har arbejdet med mennesker i mange år, både med undervisning, rådgivning, vejledning og terapi.
Læs mere om Maj her: www.majtverskov.dk
Michelle: Uddannet fysioterapeut og har speciale indenfor fertilitet og gynobsfysioterapi. Hun er ligeledes under uddannelse til sexolog med speciale i parterapi. Michelle har stor erfaring med kropslige problemstillinger der også knytter sig til psykiske og relationelle udfordringer.
Læs mere om Michelle her: www.malinskyfysioterapi.dk
🎟️ Pris: 350 kr pr person eller 600 kr for par
📩 Tilmelding: Kontakt enten Maj på maj@zandora.net eller Michelle på hej@malinskyfysioterapi.dk for at reservere din plads.
Alle 25+ med nysgerrighed eller interesse for non-monogami, både singler og par.
Ingen dresscode - hverdagstøj
* Entréen giver dig ret til et 8-timers ophold.
* Vores priser er en all-inclusive entrépris, der inkluderer drikkevarer (undtagen champagne, cocktails og Red Bull) og brug af wellnessområdet.
Få indblik i forskellige perspektiver og diskussioner vedrørende emnet. Log ind eller Opret Profil for at læse kommentarerne og deltage i samtalen